would buy clomid online for sure

Indlæg tagget med ‘seminar’

Redaktionerne mangler redskaber til visuel vinkling

tirsdag, 20. maj 2008

Mange redaktioner har formulerede billedpolitikker, men det er ingen garanti for, at de også arbejder bevidst og målrettet med det visuelle arbejde.

På seminaret “Mere end end finger med i spillet” i Århus d. 28. april kom journalist og underviser Lars Møller med en række anbefalinger til, hvordan fotograferne og andre, som arbejder med det visuelle udtryk, kan få mere indflydelse på det journalistiske arbejde.

Lars Møller introducerede begrebet “visuel vinkling”. Han mente, at de trykte medier generelt har brug for redskaber til at udvikle og udtrykke den visuelle vinkel på en journalistisk historie. Blandt hans konklusioner var følgende:
- Visuel vinkling er sjældent udtrykkeligt diskuteret i billedpolitikken
- De trykte medier mangler en praksis for at tjekke, om der er sammenhæng mellem rubrikker og billeder
- En bevidst vinklet tekst spiller bedst sammen med en skarpt vinklet (påstandsstyret) tekst
- De trykte mediers billedbestillinger bør være påstandsstyrede (altså hvad er det for en påstand/vinkel, der er styrende for arbejdet med historien?

I den kommende tid kan du læse flere ideer og tips fra seminaret og se gode eksempler på visuel journalistik udført af danske fotografer.