would buy clomid online for sure

Hvem vil være sammen med Kenny Irby?

Af Peter From Jacobsen

Poynters Kenny IrbyJeg troede, vi havde gjort et scoop, da det var lykkedes at få Kenny Irby til Danmark i august 2008. Ikke bare til et kort energifyldt oplæg på en konference. Men til en hel uges kursus på Poynter Summer School. Fantastisk!

Men hvor bliver tilmeldingerne af fra jer fotografer og andre visuelle redaktionelle folk? Vi står lige nu med en alt for lille flok tilmeldte til linien Visual journalism and multimedia og skal muligvis snart til at overveje at bede Kenny om at blive hjemme.

Tilmeldingen til de andre to linier, Managing change og Best practises of beat reporting går fint. Men ikke til denne her.

Prøv lige at tage et kig på programmet! Er der ikke en del at hente her for dig, som er engageret i billeder og visuel historiefortælling?

Vi har efter samråd med gode folk som blandt andre fotojournalist Michael Bager (som allerede er tilmeldt sommerskolen) besluttet at lægge betydelig vægt på video på nettet. Kenny Irby kommer her med helt frisk viden og erfaring - blandt andet fra aktuelle Poynter-kurser som Advanced Multimedia Reporting with Video og Online Storytelling with Audio and Images.

Du skal ikke regne med et kursus i basis-teknik. Til gengæld vil Kenny Irby med garanti fyre op under din indre fortæller og give dig ny energi og viden til at gå hjem og afprøve nye måder at arbejde med dine visuelle talenter på. Med garanti!

Ja, som det vel tydeligt fremgår er jeg klar til at gøre stort set hvad som helst for at sælge en billet til Poynter Summer School til dig. Inklusiv slesk og tåkrummende markedsføringstale som denne her.

Lad os nu få nogle tilmeldinger!

Tags: , ,

4 svar til “Hvem vil være sammen med Kenny Irby?”

  1. Kenneth Ley Milling» Blogarkiv » Fotografer vil ikke på Poynter Sommerskole 2008 siger:

    [...] undrer i hvert fald UPDATE’s Peter From, der på bloggen Proffotograf.dk prøver at ‘ringe op’ til blandt andre landets fotografer, der tilsyneladende ikke [...]

  2. Kenneth Milling siger:

    Og iøvrigt…

    Kenny Irby er vinder af National Press Photographers Associations ‘Sprague’-pris i 2007.

    http://www.nppa.org/news_and_events/news/2007/04/sprague.html

    Hør hans takketale på YouTube - hvis du har otte minutter og vil vide mere om ham.

  3. Jens-Kristian Søgaard siger:

    Meld dig nu til det kursus!
    Jeg har kendt Kenny i mange år og undervist sammen med ham både på Poynter og i Danmark. Han er en meget inspirerende ildsjæl, som alle kan lære noget af. Det er rystende, at man ikke kan fylde et kursus med det emne og Kenny som lærer i dagens Danmark. Tiderne skifter folkens!
    Jens-Kristian Søgaard
    Billedchef
    Jyllands-Posten

  4. Søren Pagter siger:

    Jeg kan kun tilslutte mig Peter og Jens-Kr. Kenny Irby er super inspirerende. Jeg har tidligere været på et af hans kurser, og det er ikke kedeligt! Desværre ligger kurset lige ved semesterstart, så jeg skal selv undervise - ellers var jeg taget afsted igen.
    Søren Pagter
    Fotojournalistuddannelsen

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word