would buy clomid online for sure

MoJo - når fotograf og journalist er én person

Af Peter From Jacobsen

I mediehuset Fort Myers News-Press findes der ikke længere, reportere, fotografer, redaktionssekretærer osv. Der findes to typer af redaktionelle medarbejdere “collectors” og “connectors”. Dem der indsamler stof og dem der redigerer stoffet og sender det ud til folket.

Collectors har ikke noget kontor, men en bil, bærbar computer, mobiltelefon, lydoptager og fotoudstyr - naturligvis til både video og still. “There´s no news in the newsroom”, som de siger derovre. Det er ikke noget nyt for fotografer, men for reportere er det lidt af et chock. Alle 55 reportere er nu såkaldte MoJo´s - Mobile Journalists.

Managing Editor Mackenzie Warren, Fort Myers News-Press, fortalte på et UPDATE-seminar i sidste uge om erfaringerne med MoJo´s. De publicerer 5-6 historier om dagen - direkte på nettet. Først i anden omgang redigeres og ompakkes stoffet til avisen, magasiner og andre websites.

Under selve seminaret blev der ikke snakket mange ord om fotografer. Hvis de kan gå ind på lige fod med reporterne, kan de blive MoJo´s. Ellers var det tydeligt, at de tidligere fotografer har det svært.

Det er dog stadig muligt for enkelte fotografer at hellige sig det, de er bedst til, uddybede Mackenzie Warren i en pause. Man ved jo godt, hvem der kan tage de virkelig gode billeder, og det er naturligt, at en MoJo med gode foto-kompetencer dirigeres hen til opgaver, hvor der vil kunne være gode billeder. Men det er ganske få, der har det privilegium. Ellers er fotografering en del af det generelle reporter-arbejde.

Denne totale omlægning af, hvem der gør hvad på redaktionen, gennemføres nu overalt på alle aviskæden Gannetts 100 redaktioner over hele USA.

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Click to hear an audio file of the anti-spam word