Den professionelle fotograf

Ganske mange redaktioner har nu en formuleret billedpolitik. Men fungerer den som det udviklingsredskab, den kunne være? Eller er billedpolitikken i højere grad et manifest, som fotograferne kan hævde sig på?

UPDATE har for nylig gennemført et udviklingsprojekt sammen med fotograferne i et dansk mediehus. Ud over at stå for et decideret kursus for fotograferne gennemgik journalist og underviser Lars Møller redaktionens arbejdsgange og de journalistiske resultater - og sammenholdt virkeligheden med den formulerede billedpolitik.

I sin efterfølgende rapport kalder Lars Møller billedpolitikken for “et stykke pænt papir i skuffen”:

Fotograferne er nok klar over, at de har en billedpolitik, men de bruger den ikke som et aktivt redskab - og de har ingen forventninger til, at de skrivende og redigerende bruger den, selv om den fortrinsvis er henvendt til dem.

Lars Møller mener, at årsagen bunder i, at papiret ikke er særligt operativt anvendeligt:

1) Det er et princippapir, der ikke forholder sig til udmøntningen af principperne. Der skrives meget i passivform som dette eksempel viser: “Der skal tænkes nøje over, hvorfor et billed bestilles, og hvordan det skal bruges”. Men hvem er det, der skal gøre det?

2) I visse tilfælde strider principperne direkte mod praksis. For eksempel taler billedpolitikken om, at arkivbilleder “bør så vidt muligt undgås”. Realiteten er, at både print- og netmedier er vældig afhængige af arkivfotos!

Konsekvensen er, at ingen, end ikke fotograferne, kan tage papiret helt alvorligt,

skriver Lars Møller i sin rapport.

Lars Møller vil på seminaret Mere end en finger med i spillet d. 28. april i Århus komme med ideer til, hvordan en aktiv billedpolitik bør formuleres, og hvordan fotograferne kan og bør bruge den i det daglige arbejde.

For hvem er det, der skal følge op, udvikle og lave forsøg med nye visuelle produkter og arbejdsformer - hvis ikke fotograferne selv?