Jeg har lige haft en snak med min gode ven, grafiker Niels Heie fra Den Grafiske Højskole, som fortalte nogle interessante ting om billeder rolle i ”skabelsen af mening” – om det så er en avisartikel eller en virksomheds invitation til medarbejdermøde.
Vi ved vel efterhånden alle, at billeder sammen med overskrifter er det første folk kigger på, mens de overvejer, om de skal bruge mere tid på at læse mere – eller kaste sig over andre opgaver. I journalistiske termer siger vi, at billed og rubrik sammen udgør en påstand om, hvad artiklen eller hvad det nu er, handler om.
Denne påstand kan så være mere eller mindre meningsfuld. Og mere eller mindre interessant. Det afhænger af billede og rubrik – hver for sig og sammen.
MEN – og nu kommer vi til det. Niels Heie sagde så, at hans studerende adskillige gange har lavet øvelser, hvor de ud fra et givet tekstmateriale skulle vælge det bedste billede, sådan at det hele hang meningsfuldt sammen. Eller den anden vej rundt – ud fra et givet billede skulle konstruere rubrik og andre tekst-indgange.
Det viser sig igen og igen, at de øvelser, hvor billedet er udgangspunktet for opgaven at få det hele til at hænge sammen, giver det bedste resultat – forstået på den måde at udefrakommende vurderer, at den samlede kommunikationsløsning hænger bedre sammen, end når teksten har været udgangspunktet.
Selvom det måske virker lovlig teoretisk på nogle af jer, som læser denne blog, så viser det i mine øjne noget om, at hvis billedet i højere grad (end det er tilfældet mange steder) bliver udgangspunkt for skabelsesprocessen, bliver resultatet bedre, sådan som det opfattes af læseren.
Og hvad betyder det så for fotografers arbejde?
Dels at billeder ikke bare kommunikerer ”oplevelse” men også ”mening”. Det er altså utrolig vigtigt at få diskuteret og aftalt, hvad historiens eller kommunikationens substans er, og hvilken rolle billedet skal spille.
Og dels at det er vigtigt, at billeder bliver læst rigtigt i redigeringsfasen. Det kræver viden og opmærksomhed at redigere, beskære og hvad man i øvrigt kan tillade sig at gøre i Photoshop. Hvem skal gøre det?
Det virker, som om mange fotografer afviser at gå ind i den redigeringsfase og vælger en passivt/negativ attityde over for de folk, som skal gøre det ”beskidte arbejde” at få tingene til at passe sammen, så det giver mening for læseren.
I stedet må fotografer i stigende grad involvere sig i alle led af processen – først i idéfasen, hvor den grundlæggende hensigt diskuteres og fastlægges og senere i redigeringsfasen, hvor elementerne pudses af og tilpasses hinanden.
Niels Heie har forresten skrevet nogle interessante artikler om sine eyetrack-forsøg, og hvordan billeder og tekst spiller sammen. De ligger her på Updates hjemmeside
