Den professionelle fotograf

Jeg har lige haft en snak med min gode ven, grafiker Niels Heie fra Den Grafiske Højskole, som fortalte nogle interessante ting om billeder rolle i ”skabelsen af mening” – om det så er en avisartikel eller en virksomheds invitation til medarbejdermøde.

Vi ved vel efterhånden alle, at billeder sammen med overskrifter er det første folk kigger på, mens de overvejer, om de skal bruge mere tid på at læse mere – eller kaste sig over andre opgaver. I journalistiske termer siger vi, at billed og rubrik sammen udgør en påstand om, hvad artiklen eller hvad det nu er, handler om.

Denne påstand kan så være mere eller mindre meningsfuld. Og mere eller mindre interessant. Det afhænger af billede og rubrik – hver for sig og sammen.

MEN – og nu kommer vi til det. Niels Heie sagde så, at hans studerende adskillige gange har lavet øvelser, hvor de ud fra et givet tekstmateriale skulle vælge det bedste billede, sådan at det hele hang meningsfuldt sammen. Eller den anden vej rundt – ud fra et givet billede skulle konstruere rubrik og andre tekst-indgange.

Det viser sig igen og igen, at de øvelser, hvor billedet er udgangspunktet for opgaven at få det hele til at hænge sammen, giver det bedste resultat – forstået på den måde at udefrakommende vurderer, at den samlede kommunikationsløsning hænger bedre sammen, end når teksten har været udgangspunktet.

Selvom det måske virker lovlig teoretisk på nogle af jer, som læser denne blog, så viser det i mine øjne noget om, at hvis billedet i højere grad (end det er tilfældet mange steder) bliver udgangspunkt for skabelsesprocessen, bliver resultatet bedre, sådan som det opfattes af læseren.

Og hvad betyder det så for fotografers arbejde?

Dels at billeder ikke bare kommunikerer ”oplevelse” men også ”mening”. Det er altså utrolig vigtigt at få diskuteret og aftalt, hvad historiens eller kommunikationens substans er, og hvilken rolle billedet skal spille.

Og dels at det er vigtigt, at billeder bliver læst rigtigt i redigeringsfasen. Det kræver viden og opmærksomhed at redigere, beskære og hvad man i øvrigt kan tillade sig at gøre i Photoshop. Hvem skal gøre det?

Det virker, som om mange fotografer afviser at gå ind i den redigeringsfase og vælger en passivt/negativ attityde over for de folk, som skal gøre det ”beskidte arbejde” at få tingene til at passe sammen, så det giver mening for læseren.

I stedet må fotografer i stigende grad involvere sig i alle led af processen – først i idéfasen, hvor den grundlæggende hensigt diskuteres og fastlægges og senere i redigeringsfasen, hvor elementerne pudses af og tilpasses hinanden.

Niels Heie har forresten skrevet nogle interessante artikler om sine eyetrack-forsøg, og hvordan billeder og tekst spiller sammen. De ligger her på Updates hjemmeside

OBS - sidst redigeret d. 26. juni: Rapporten kan nu igen hentes via linket nedenfor. Venlig hilsen Peter From

Så blev den endelig færdig, rapporten til Dansk Journalistforbund om fremtidsudsigterne for reklame-, presse- og tv-fotografer. Du kan hente den her.

Som tidligere skrevet her på bloggen ser jeg rapporten som et skridt på vejen - ikke en afslutning. Der er masser af perspektiver og vinkler, der ikke er ordentligt belyst i rapporten, og der er sikkert også nogle argumenter, der ikke er ordentligt gennemtænkt.

Debatten her på siden - og på andre netsteder for den sags skyld - om fotografers nutid og fremtid har indtil nu været mere end begrænset. Det kunne være skønt, om nogle fotografer eller foto-interesserede ville stikke snuden frem og blande sig i debatten.

OBS - sidst redigeret d. 26. juni: Rapporten kan nu igen hentes via linket nedenfor. Venlig hilsen Peter From

Så blev den endelig færdig, rapporten til Dansk Journalistforbund om fremtidsudsigterne for reklame-, presse- og tv-fotografer. Du kan hente den her.

Som tidligere skrevet her på bloggen ser jeg rapporten som et skridt på vejen - ikke en afslutning. Der er masser af perspektiver og vinkler, der ikke er ordentligt belyst i rapporten, og der er sikkert også nogle argumenter, der ikke er ordentligt gennemtænkt.

Debatten her på siden - og på andre netsteder for den sags skyld - om fotografers nutid og fremtid har indtil nu været mere end begrænset. Det kunne være skønt, om nogle fotografer eller foto-interesserede ville stikke snuden frem og blande sig i debatten.

Som en del af spørgeskemaundersøgelsen blev fotograferne spurgt om deres vurdering af, i hvor høj grad der om fem år vil være brug for deres nuværende faglige viden og erfaring. Her er pressefotograferne de mest skeptiske.

Kun 14% af PF´erne tror, at der om fem år vil være mere brug for deres faglighed end i dag, mens næsten dobbelt så mange (26%) af reklamefotograferne tror, at de vil være mere efterspurgt om fem år. Nogenlunde lige så mange (28%) af tv-fotograferne tror tilsvarende på en lys fremtid.

Omvendt tror hver fjerde pressefotograf og tv-fotograf, at deres faglige fremtid tegner mere dyster. Henholdsvis 25% og 24% tror, at der vil blive mindre brug for deres faglighed om fem år. Igen er flere reklamefotografer positive. Kun 15% tror, at der bliver mindre brug for dem.

Resultaterne er en del af rapporten “Fotografernes professionelle fremtid”, som Update offentliggør i løbet af juni 2007.

Som en del af spørgeskemaundersøgelsen blev fotograferne spurgt om deres oplevelse af stress i dagligdagen. I alle tre kategorier af fotografer oplever en stor gruppe et vist mål af stress i dagligdagen. Mellem 40 og 50% svarer ”til en vis grad” på spørgsmålet, om de føler, at dagligdagen er stresset eller presset.

Dertil kommer så, at omkring 20% - cirka hver femte – føler sig meget stressede. Så alt i alt oplever to ud af tre fotografer et arbejdspres, der gør, at de enten i høj eller moderat grad føler sig stressede.

Det må siges, at være et ganske højt tal, og der er behov for at diskutere nogle bud på, hvad årsagerne kan være, og hvordan problemet eventuelt kan afhjælpes.

Har du nogle kommentarer eller forslag, så skriv en melding her nedenfor. Dine ideer vil indgå i rapporten “Fotografernes professionelle fremtid”

Fotografer klager ofte over, at det er svært at skulle tage både stillfotos og video af det samme begivenhedsforløb. Men måske er de tider snart forbi.

Søren Pagter skriver i Journalisthøjskolens netmagasin eJour, at de nyeste video-kameraer kan levere stillfotos i langt højere kvalitet end hidtil.

Det betyder, at fotografer kan nøjes med at optage video og så efterfølgende “plukke” det eller de stillfotos, der egner sig bedst. Mediehuset Dallas Morning News har allerede taget konsekvensen og udstyret alle deres fotografer udelukkende med videokamera.

Søren Pagter spår, at danske mediehuse som Nordjyske og Sjællandske om få år vil følge efter, og han vurderer, at det vil føre til en revolution inden for still-fotografiet.

Jeg er enig i, at det vil føre til store forandringer, men tror ikke at det bliver nemmere at være fotograf, selvom Søren mener at “videokameraet blot skal køre, så fanger øjeblikkene af sig selv”. Enhver tv-fotograf eller VJ ved, hvor svært det er at indramme og skildre et forløb.

Det bliver to forskellige arbejdsformer, der smelter sammen i én proces, der stadig vil handle om at komponere billedet/forløbet og fortælle en interessant historie. Oveni kommer så de mange muligheder, som multimedia giver fotograferne til at gøre deres fortællinger endnu mere interessante og vedkommende.

Der danner sig altså en ny faglighed på grunden af de eksisterende. Forhåbentlig til fordel for både brugere og producenter.

Konvergensen og flermedialiteten er endnu ikke slået igennem for alvor blandt danske still-fotografer.

Kun cirka 10% af reklame- og pressefotograferne tager jævnligt videobilleder. Og cirka samme andel bidrager jævnligt til internettet med enkle eller avancerede multimedia-løsninger.

Det fremgår af den spørgeskemaundersøgelse, Michael Bager og jeg for en måned siden gennemførte blandt de fotograferende medlemmer af Dansk Journalistforbund.

Med “jævnligt” menes her flere gange om måneden eller oftere. På dags- eller ugebasis er tallene endnu lavere.

Ser man på tv-fotograferne, går det tilsyneladende stærkere den anden vej. Næsten halvdelen (46%) af de, der svarede, leverer jævnligt stillfotos til nettet eller trykte publikationer. Tallene her skal dog tages med forbehold, da kun 51 tv-fotografer har svaret.

Men tallene tyder på, at selvom debatten om multimedia og video og interessen for kurser og seminarer er stor blandt still-fotografer, så er det ikke i særlig høj grad slået igennem i det daglige arbejde.

Har du holdninger eller synspunkter til dette, er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenfor.

Jeg er i fuld gang med at analysere svarene på spørgeskemaundersøgelsen, jeg sammen med Michael Bager har gennemført blandt danske fotografer. Pressefotografer/fotojournalister fik ét skema, reklamefotograferne fik et andet, og tv-fotograferne fik et tredje.

Der er mange interessante resultater. Især når man sammenligner, hvordan de tre grupper af fotografer har svaret.

Noget af det, der har slået mig mest, er at reklamefotograferne i langt højere grad end pressefotograferne føler sig som værdsatte medspillere i den skabelsesproces, de er en del af.

73,1% af de reklamefotografer, der har svaret (213 personer), føler sig enten “i meget høj grad” eller “i ret høj grad” som værdsatte medspillere.

Til sammenligning markerer kun 53,4% af de svarende PF´ere (311 personer), at de enten i “meget høj grad” eller “i ret høj grad” føler sig værdsat.

Midt imellem ligger tv-fotograferne, hvor 63,9% føler sig værdsat i meget eller ret høj grad. Det skal dog tages i betragtning, at denne gruppe kun består af 51 personer.

Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at forskellen er så markant mellem de to førstnævnte grupper. Og ikke mindst er det for mig overraskende - og nedslående - at kun godt halvdelen af pressefotograferne føler, at de er respekterede i deres respektive redaktionelle miljøer. Resten er forbeholdne eller direkte negative i deres vurdering af egen status.

Jeg er meget interesseret i kommentarer til disse - og de efterfølgende - resultater. Du kan skrive i feltet nedenfor.