would buy clomid online for sure

Arkiv for kategorien ‘Tv-fotografers arbejde’

Rapporten “Fotografernes professionelle fremtid”

torsdag, 21. juni 2007

OBS - sidst redigeret d. 26. juni: Rapporten kan nu igen hentes via linket nedenfor. Venlig hilsen Peter From

Så blev den endelig færdig, rapporten til Dansk Journalistforbund om fremtidsudsigterne for reklame-, presse- og tv-fotografer. Du kan hente den her.

Som tidligere skrevet her på bloggen ser jeg rapporten som et skridt på vejen - ikke en afslutning. Der er masser af perspektiver og vinkler, der ikke er ordentligt belyst i rapporten, og der er sikkert også nogle argumenter, der ikke er ordentligt gennemtænkt.

Debatten her på siden - og på andre netsteder for den sags skyld - om fotografers nutid og fremtid har indtil nu været mere end begrænset. Det kunne være skønt, om nogle fotografer eller foto-interesserede ville stikke snuden frem og blande sig i debatten.

Rapporten “Fotografernes professionelle fremtid”

torsdag, 21. juni 2007

OBS - sidst redigeret d. 26. juni: Rapporten kan nu igen hentes via linket nedenfor. Venlig hilsen Peter From

Så blev den endelig færdig, rapporten til Dansk Journalistforbund om fremtidsudsigterne for reklame-, presse- og tv-fotografer. Du kan hente den her.

Som tidligere skrevet her på bloggen ser jeg rapporten som et skridt på vejen - ikke en afslutning. Der er masser af perspektiver og vinkler, der ikke er ordentligt belyst i rapporten, og der er sikkert også nogle argumenter, der ikke er ordentligt gennemtænkt.

Debatten her på siden - og på andre netsteder for den sags skyld - om fotografers nutid og fremtid har indtil nu været mere end begrænset. Det kunne være skønt, om nogle fotografer eller foto-interesserede ville stikke snuden frem og blande sig i debatten.

Reklame- og tv-fotografer er de mest optimistiske

tirsdag, 29. maj 2007

Som en del af spørgeskemaundersøgelsen blev fotograferne spurgt om deres vurdering af, i hvor høj grad der om fem år vil være brug for deres nuværende faglige viden og erfaring. Her er pressefotograferne de mest skeptiske.

Kun 14% af PF´erne tror, at der om fem år vil være mere brug for deres faglighed end i dag, mens næsten dobbelt så mange (26%) af reklamefotograferne tror, at de vil være mere efterspurgt om fem år. Nogenlunde lige så mange (28%) af tv-fotograferne tror tilsvarende på en lys fremtid.

Omvendt tror hver fjerde pressefotograf og tv-fotograf, at deres faglige fremtid tegner mere dyster. Henholdsvis 25% og 24% tror, at der vil blive mindre brug for deres faglighed om fem år. Igen er flere reklamefotografer positive. Kun 15% tror, at der bliver mindre brug for dem.

Resultaterne er en del af rapporten “Fotografernes professionelle fremtid”, som Update offentliggør i løbet af juni 2007.

To ud af tre fotografer føler sig presset

onsdag, 16. maj 2007

Som en del af spørgeskemaundersøgelsen blev fotograferne spurgt om deres oplevelse af stress i dagligdagen. I alle tre kategorier af fotografer oplever en stor gruppe et vist mål af stress i dagligdagen. Mellem 40 og 50% svarer ”til en vis grad” på spørgsmålet, om de føler, at dagligdagen er stresset eller presset.

Dertil kommer så, at omkring 20% - cirka hver femte – føler sig meget stressede. Så alt i alt oplever to ud af tre fotografer et arbejdspres, der gør, at de enten i høj eller moderat grad føler sig stressede.

Det må siges, at være et ganske højt tal, og der er behov for at diskutere nogle bud på, hvad årsagerne kan være, og hvordan problemet eventuelt kan afhjælpes.

Har du nogle kommentarer eller forslag, så skriv en melding her nedenfor. Dine ideer vil indgå i rapporten “Fotografernes professionelle fremtid”

Video og still i samme postgang

tirsdag, 15. maj 2007

Fotografer klager ofte over, at det er svært at skulle tage både stillfotos og video af det samme begivenhedsforløb. Men måske er de tider snart forbi.

Søren Pagter skriver i Journalisthøjskolens netmagasin eJour, at de nyeste video-kameraer kan levere stillfotos i langt højere kvalitet end hidtil.

Det betyder, at fotografer kan nøjes med at optage video og så efterfølgende “plukke” det eller de stillfotos, der egner sig bedst. Mediehuset Dallas Morning News har allerede taget konsekvensen og udstyret alle deres fotografer udelukkende med videokamera.

Søren Pagter spår, at danske mediehuse som Nordjyske og Sjællandske om få år vil følge efter, og han vurderer, at det vil føre til en revolution inden for still-fotografiet.

Jeg er enig i, at det vil føre til store forandringer, men tror ikke at det bliver nemmere at være fotograf, selvom Søren mener at “videokameraet blot skal køre, så fanger øjeblikkene af sig selv”. Enhver tv-fotograf eller VJ ved, hvor svært det er at indramme og skildre et forløb.

Det bliver to forskellige arbejdsformer, der smelter sammen i én proces, der stadig vil handle om at komponere billedet/forløbet og fortælle en interessant historie. Oveni kommer så de mange muligheder, som multimedia giver fotograferne til at gøre deres fortællinger endnu mere interessante og vedkommende.

Der danner sig altså en ny faglighed på grunden af de eksisterende. Forhåbentlig til fordel for både brugere og producenter.

Kun få reklame- og pressefotografer er flerfunktionelle

fredag, 11. maj 2007

Konvergensen og flermedialiteten er endnu ikke slået igennem for alvor blandt danske still-fotografer.

Kun cirka 10% af reklame- og pressefotograferne tager jævnligt videobilleder. Og cirka samme andel bidrager jævnligt til internettet med enkle eller avancerede multimedia-løsninger.

Det fremgår af den spørgeskemaundersøgelse, Michael Bager og jeg for en måned siden gennemførte blandt de fotograferende medlemmer af Dansk Journalistforbund.

Med “jævnligt” menes her flere gange om måneden eller oftere. På dags- eller ugebasis er tallene endnu lavere.

Ser man på tv-fotograferne, går det tilsyneladende stærkere den anden vej. Næsten halvdelen (46%) af de, der svarede, leverer jævnligt stillfotos til nettet eller trykte publikationer. Tallene her skal dog tages med forbehold, da kun 51 tv-fotografer har svaret.

Men tallene tyder på, at selvom debatten om multimedia og video og interessen for kurser og seminarer er stor blandt still-fotografer, så er det ikke i særlig høj grad slået igennem i det daglige arbejde.

Har du holdninger eller synspunkter til dette, er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenfor.

Den fortællende fotograf

torsdag, 10. maj 2007

Mange overraskende tv-fortællinger med gode billeder som omdrejningspunkt. Det var et af de konkrete resultater af et uddannelsesprojekt, som seks af landets TV2-regioner deltog i sidste år.

En gruppe fotografer og teknikere gennemgik et uddannelsesforløb, der skulle gøre dem i stand til i højere grad selv at fortælle historier i stedet for at ”servicere” journalister, som mange tidligere havde gjort.

Projektet viste, at fotografer og teknikere med stor succes kan uddannes til i højere grad selv at fortælle historier, der endda adskiller sig ved at vægte visuelle og lydmæssige elementer meget højt.

Evalueringen af projektet viste også, at det var en åbenlys fordel for kompetenceudviklingen, at redaktionscheferne gik ind i projektet. De fleste tog ejerskab og fulgte op med supervision og efterkritik til deltagerne.

Til gengæld viste evalueringen også, at ikke alle deltagende fotografer og teknikere hopper på vognen som historiefortællere. For dén gruppe er det nødvendigt at tage fat på at afklare fremtidens kompetencemuligheder. I hvert fald hvis man tror på øgede krav om fleksibilitet og flerfunktionalitet til fremtidens digitale tv-medabejdere.