Den professionelle fotograf

Dallas Morning News er kendt som stedet, der satser voldsomt på web-tv, og hvor alle fotograferne har fået videokameraer. Men det er også mediehuset, hvor det er muligt at producere grundige billedbårne features. Såkaldte fotoessays.

Prøv og tag et kig på The Bottom Line af fotojournalist Mona Reeder, Dallas Morning News.

Historien er båret frem af hendes evner som fotograf - OG journalist engageret i sit lokalsamfund.

Poynter´s Kenny Irby har interviewet hende om projektet og baggrunden for det. Mona Reeder mener, at aviserne i langt højere grad burde satse på den type fotoessays:

Photo essays are the bread and butter of major news magazines, and our world is increasingly focused on visual mediums. It seems to follow that nespapers would gravitate to cleaner designs utilizing compelling, indepth photo stories to attract and keep readers.

Ja da! Vi har set enkelte skandinaviske fotojournalister gøre sig i den type projekter, men mange flere kunne gå i gang - i stedet for at sidde i fotoafdelingen og vente på morgendagens fotobestillinger.

Some people complain that they never get anything good from the (photo)desk, but in my opinion, you make your own luck, create your own opportunities,

lyder Mona Reeders bedste råd til andre fotojournalister.

Har du lyst til at komme i gang med den type projekter, kunne et sted at starte også være, at tilmelde dig Poynter Summer School i København den sidste uge af august 2008. Poynter´s Kenny Irby er en af underviserne på linien Visuel journalistik og multimedia (det sidste var en reklame).

Ganske mange redaktioner har nu en formuleret billedpolitik. Men fungerer den som det udviklingsredskab, den kunne være? Eller er billedpolitikken i højere grad et manifest, som fotograferne kan hævde sig på?

UPDATE har for nylig gennemført et udviklingsprojekt sammen med fotograferne i et dansk mediehus. Ud over at stå for et decideret kursus for fotograferne gennemgik journalist og underviser Lars Møller redaktionens arbejdsgange og de journalistiske resultater - og sammenholdt virkeligheden med den formulerede billedpolitik.

I sin efterfølgende rapport kalder Lars Møller billedpolitikken for “et stykke pænt papir i skuffen”:

Fotograferne er nok klar over, at de har en billedpolitik, men de bruger den ikke som et aktivt redskab - og de har ingen forventninger til, at de skrivende og redigerende bruger den, selv om den fortrinsvis er henvendt til dem.

Lars Møller mener, at årsagen bunder i, at papiret ikke er særligt operativt anvendeligt:

1) Det er et princippapir, der ikke forholder sig til udmøntningen af principperne. Der skrives meget i passivform som dette eksempel viser: “Der skal tænkes nøje over, hvorfor et billed bestilles, og hvordan det skal bruges”. Men hvem er det, der skal gøre det?

2) I visse tilfælde strider principperne direkte mod praksis. For eksempel taler billedpolitikken om, at arkivbilleder “bør så vidt muligt undgås”. Realiteten er, at både print- og netmedier er vældig afhængige af arkivfotos!

Konsekvensen er, at ingen, end ikke fotograferne, kan tage papiret helt alvorligt,

skriver Lars Møller i sin rapport.

Lars Møller vil på seminaret Mere end en finger med i spillet d. 28. april i Århus komme med ideer til, hvordan en aktiv billedpolitik bør formuleres, og hvordan fotograferne kan og bør bruge den i det daglige arbejde.

For hvem er det, der skal følge op, udvikle og lave forsøg med nye visuelle produkter og arbejdsformer - hvis ikke fotograferne selv?

I mediehuset Fort Myers News-Press findes der ikke længere, reportere, fotografer, redaktionssekretærer osv. Der findes to typer af redaktionelle medarbejdere “collectors” og “connectors”. Dem der indsamler stof og dem der redigerer stoffet og sender det ud til folket.

Collectors har ikke noget kontor, men en bil, bærbar computer, mobiltelefon, lydoptager og fotoudstyr - naturligvis til både video og still. “There´s no news in the newsroom”, som de siger derovre. Det er ikke noget nyt for fotografer, men for reportere er det lidt af et chock. Alle 55 reportere er nu såkaldte MoJo´s - Mobile Journalists.

Managing Editor Mackenzie Warren, Fort Myers News-Press, fortalte på et UPDATE-seminar i sidste uge om erfaringerne med MoJo´s. De publicerer 5-6 historier om dagen - direkte på nettet. Først i anden omgang redigeres og ompakkes stoffet til avisen, magasiner og andre websites.

Under selve seminaret blev der ikke snakket mange ord om fotografer. Hvis de kan gå ind på lige fod med reporterne, kan de blive MoJo´s. Ellers var det tydeligt, at de tidligere fotografer har det svært.

Det er dog stadig muligt for enkelte fotografer at hellige sig det, de er bedst til, uddybede Mackenzie Warren i en pause. Man ved jo godt, hvem der kan tage de virkelig gode billeder, og det er naturligt, at en MoJo med gode foto-kompetencer dirigeres hen til opgaver, hvor der vil kunne være gode billeder. Men det er ganske få, der har det privilegium. Ellers er fotografering en del af det generelle reporter-arbejde.

Denne totale omlægning af, hvem der gør hvad på redaktionen, gennemføres nu overalt på alle aviskæden Gannetts 100 redaktioner over hele USA.

Jeg har lige haft en snak med min gode ven, grafiker Niels Heie fra Den Grafiske Højskole, som fortalte nogle interessante ting om billeder rolle i ”skabelsen af mening” – om det så er en avisartikel eller en virksomheds invitation til medarbejdermøde.

Vi ved vel efterhånden alle, at billeder sammen med overskrifter er det første folk kigger på, mens de overvejer, om de skal bruge mere tid på at læse mere – eller kaste sig over andre opgaver. I journalistiske termer siger vi, at billed og rubrik sammen udgør en påstand om, hvad artiklen eller hvad det nu er, handler om.

Denne påstand kan så være mere eller mindre meningsfuld. Og mere eller mindre interessant. Det afhænger af billede og rubrik – hver for sig og sammen.

MEN – og nu kommer vi til det. Niels Heie sagde så, at hans studerende adskillige gange har lavet øvelser, hvor de ud fra et givet tekstmateriale skulle vælge det bedste billede, sådan at det hele hang meningsfuldt sammen. Eller den anden vej rundt – ud fra et givet billede skulle konstruere rubrik og andre tekst-indgange.

Det viser sig igen og igen, at de øvelser, hvor billedet er udgangspunktet for opgaven at få det hele til at hænge sammen, giver det bedste resultat – forstået på den måde at udefrakommende vurderer, at den samlede kommunikationsløsning hænger bedre sammen, end når teksten har været udgangspunktet.

Selvom det måske virker lovlig teoretisk på nogle af jer, som læser denne blog, så viser det i mine øjne noget om, at hvis billedet i højere grad (end det er tilfældet mange steder) bliver udgangspunkt for skabelsesprocessen, bliver resultatet bedre, sådan som det opfattes af læseren.

Og hvad betyder det så for fotografers arbejde?

Dels at billeder ikke bare kommunikerer ”oplevelse” men også ”mening”. Det er altså utrolig vigtigt at få diskuteret og aftalt, hvad historiens eller kommunikationens substans er, og hvilken rolle billedet skal spille.

Og dels at det er vigtigt, at billeder bliver læst rigtigt i redigeringsfasen. Det kræver viden og opmærksomhed at redigere, beskære og hvad man i øvrigt kan tillade sig at gøre i Photoshop. Hvem skal gøre det?

Det virker, som om mange fotografer afviser at gå ind i den redigeringsfase og vælger en passivt/negativ attityde over for de folk, som skal gøre det ”beskidte arbejde” at få tingene til at passe sammen, så det giver mening for læseren.

I stedet må fotografer i stigende grad involvere sig i alle led af processen – først i idéfasen, hvor den grundlæggende hensigt diskuteres og fastlægges og senere i redigeringsfasen, hvor elementerne pudses af og tilpasses hinanden.

Niels Heie har forresten skrevet nogle interessante artikler om sine eyetrack-forsøg, og hvordan billeder og tekst spiller sammen. De ligger her på Updates hjemmeside

Der er for alvor ved at komme gang i stillfoto/lydfortællinger på nettet herhjemme. En del fotografer har taget imod Soundslides som en enkel måde at komme i gang på, mens enkelte har taget et skridt videre via anvendelse af Flash.

Der har på Pressefotografforbundets hjemmeside været en rigtig god debat om fordele og ulemper ved Soundslides og Flash, og der var vel enighed om, at det er fortællingen, det handler om. Fotografen kan med det ene eller det andet redskab blive historiefortæller på en anden måde end med billederne alene.

I den anledning vil jeg henlede jeres opmærksomhed på en interessant historie, som Al Tompkins skrev på Poynters hjemmeside forleden om radioreporteren Howard Berkes, som med brug af stillfotos har taget et tilsvarende spring - fra den anden side, så at sige.

Budskabet fra Howard Berkes handler (igen) om det journalistiske kick, det giver, når man kan udvide sit faglige spillerum og fortælle historier på nye måder.

I artiklen henviser Al Tompkins i øvrigt opmærksomheden på et gratis kursus på Poynters e-learningsite NewsU med titlen “Telling Stories with Sound“. Hvis du har et afslappet forhold til engelsk, kan Andrew deVigals kursus garanteret give dig gode tips om arbejdet med lyd.
(Du skal lige registrere dig som bruger af NewsU, før du går i gang.)

OBS - sidst redigeret d. 26. juni: Rapporten kan nu igen hentes via linket nedenfor. Venlig hilsen Peter From

Så blev den endelig færdig, rapporten til Dansk Journalistforbund om fremtidsudsigterne for reklame-, presse- og tv-fotografer. Du kan hente den her.

Som tidligere skrevet her på bloggen ser jeg rapporten som et skridt på vejen - ikke en afslutning. Der er masser af perspektiver og vinkler, der ikke er ordentligt belyst i rapporten, og der er sikkert også nogle argumenter, der ikke er ordentligt gennemtænkt.

Debatten her på siden - og på andre netsteder for den sags skyld - om fotografers nutid og fremtid har indtil nu været mere end begrænset. Det kunne være skønt, om nogle fotografer eller foto-interesserede ville stikke snuden frem og blande sig i debatten.

OBS - sidst redigeret d. 26. juni: Rapporten kan nu igen hentes via linket nedenfor. Venlig hilsen Peter From

Så blev den endelig færdig, rapporten til Dansk Journalistforbund om fremtidsudsigterne for reklame-, presse- og tv-fotografer. Du kan hente den her.

Som tidligere skrevet her på bloggen ser jeg rapporten som et skridt på vejen - ikke en afslutning. Der er masser af perspektiver og vinkler, der ikke er ordentligt belyst i rapporten, og der er sikkert også nogle argumenter, der ikke er ordentligt gennemtænkt.

Debatten her på siden - og på andre netsteder for den sags skyld - om fotografers nutid og fremtid har indtil nu været mere end begrænset. Det kunne være skønt, om nogle fotografer eller foto-interesserede ville stikke snuden frem og blande sig i debatten.

Som en del af spørgeskemaundersøgelsen blev fotograferne spurgt om deres vurdering af, i hvor høj grad der om fem år vil være brug for deres nuværende faglige viden og erfaring. Her er pressefotograferne de mest skeptiske.

Kun 14% af PF´erne tror, at der om fem år vil være mere brug for deres faglighed end i dag, mens næsten dobbelt så mange (26%) af reklamefotograferne tror, at de vil være mere efterspurgt om fem år. Nogenlunde lige så mange (28%) af tv-fotograferne tror tilsvarende på en lys fremtid.

Omvendt tror hver fjerde pressefotograf og tv-fotograf, at deres faglige fremtid tegner mere dyster. Henholdsvis 25% og 24% tror, at der vil blive mindre brug for deres faglighed om fem år. Igen er flere reklamefotografer positive. Kun 15% tror, at der bliver mindre brug for dem.

Resultaterne er en del af rapporten “Fotografernes professionelle fremtid”, som Update offentliggør i løbet af juni 2007.

“Aldrig har der været så gode muligheder for at publicere fotojournalistik som i dag”, siger tre unge norske fotochefer til det norske Journalisten.

Linda Næsfeldt er blevet fotochef på Dagsavisen, Jon Terje Hellgren Hansen på Dagbladet og Espen Rasmussen på VG. Alle lige på den erfarne side af 30 år. Og alle med en stor tro på fotojournalistikkens muligheder, som det fremgår af artiklen i Journalisten.

De mener, at det vil kunne ses i de tre aviser, at den nye generation af chefer tænker billeder på en anden måde end tidligere. I løbet af den lange artikel fremhæver de følgende prioriteringer:
- Fotograferne skal tage flere initiativer selv. De nye chefer ønsker flere “billeddrevne” ting i avisen.
- Mere vægt på reportagebilleder - også når det gælder dagligdags situationer
- Tydeligere prioritering af de opgaver, der rummer mulighed for gode reportagefotos
- Klarere skelnen mellem forskellige genrer i avisen. Forskellige regler for bearbejdning (i Photoshop) bør gælde for de forskellige genrer. Det handler om troværdighed.
- Erkendelse af at stærkt iscenesatte billeder har deres berettigelse i visse sammenhænge.

Som en del af spørgeskemaundersøgelsen blev fotograferne spurgt om deres oplevelse af stress i dagligdagen. I alle tre kategorier af fotografer oplever en stor gruppe et vist mål af stress i dagligdagen. Mellem 40 og 50% svarer ”til en vis grad” på spørgsmålet, om de føler, at dagligdagen er stresset eller presset.

Dertil kommer så, at omkring 20% - cirka hver femte – føler sig meget stressede. Så alt i alt oplever to ud af tre fotografer et arbejdspres, der gør, at de enten i høj eller moderat grad føler sig stressede.

Det må siges, at være et ganske højt tal, og der er behov for at diskutere nogle bud på, hvad årsagerne kan være, og hvordan problemet eventuelt kan afhjælpes.

Har du nogle kommentarer eller forslag, så skriv en melding her nedenfor. Dine ideer vil indgå i rapporten “Fotografernes professionelle fremtid”